-
-

Velkommen til Basketball Dommerforeningens hjemmeside
På denne side finder du alt relevant som en basketballdommer har brug for. Endvidere kan du købe dommertøj i Referee shopen.

Nyheder
Mystikken breder sig - og opklaringen er kommet!
Nyt fra DF
Her til formiddag kontaktede Lawrence Busk fra Sisu (og i øvrigt aktiv B-dommer) undertegnede, og vi havde en god snak om, hvad sagen om adgangskortene egentlig går ud på, og hvorfor det har udviklet sig som det nu har.

For at gå direkte til konklusionen, så er det i mine øjne manglende kommunikation internt og imellem DBBF, ligaerne, klubberne og også dommerne!

Til de ikke-dommere, som læser dette: Vær venlige at bære over med, at jeg tager udgangspunkt i dommernes situation i sagen.

For at starte med begyndelsen og feje for egen dør: Ved Sisus første hjemmekamp mod Bakken Bears, fremviste unavngivne personer gamle adgangskort fra tidligere sæsoner for at komme ind. Jens Minor, direktør for Sisu CPH greb ind over for dette. Tak til Jens for at starte oprydningen.

Hvis du er divisions- eller ligadommer med adgangskort, har du så selv sørget for at få dit kort fornyet? Hvis ikke, så send eller mail et billede til DBBF's sekretariat!

Vidste du, at CDL- og Dameligaen har deres eget adgangskort, som giver adgang til kampe arrangeret af ligaerne og ikke til kampe arrangeret af DBBF - bl.a. finalerne? Der er altså ingen tvivl om, at der her bliver skelnet mellem kampe arrangeret af DBBF og kampe arrangeret af ligaerne. Der opstår nu en situation, hvor der er tvivl om gyldigheden af DBBF's identifikationskort, fordi påskriften angiver, at de giver adgang til kampe i DBBF-regi... Omfatter det ligakampe eller ej?

DF mener, at formuleringen i DBBF's love og reglementer er tydelig. Personer med adgangskort har adgang til kampe arrangeret af DBBF's medlemsklubber - altså også ligaklubberne!

Sisu har desuden lovet at refundere evt. overflødigt købte billetter, hvis adgangskortenes gyldighed bliver bekræftet, når der er fundet en endelig løsning.

Hvis DBBF-kort ikke giver adgang til ligakampe, hvordan kan det så være, at dommerne ikke har været gjort bekendt med ligaernes eget kort? Og hvorfor har ligadommerne ikke fået udstedt deres eget kort?

Vi har haft forbindelse med Rasmus Winkels telefonsvarer, og håber at få en bekræftende/uddybende kommentar fra DBBF's direktør senere på dagen.

Opdatering 14/10 kl. 14:50
DBBF's direktør har netop bekræftet over for DF, at DBBF-identifikationskort giver adgang til alle kampe arrangeret af klubber under DBBF - CDL-liga-, dameliga-, pokal- og sågar FIBA Europe Cup-kampe! Det er dog en forudsætning, at kortene er gyldige, dvs. fra indeværende sæson.

Måske kan der opstå problemer i forbindelse med udsolgte kampe, selvom de - desværre - ikke forekommer så ofte. Hvis brandmyndighederne har fastsat en øvre grænse, så duer det naturligvis ikke at personer med adgangskort bliver lukket ind, når der ikke sælges flere billetter.

Til FIBA-kampe skal FIBA-kommissærer og -dommere reservere billetter på forhånd, hvis de vil gratis ind at se kampen. Måske er det på sin plads med et lignende system i DK til kampe, hvor der forventes mange tilskuere?
14 Oct 2008 af Pelle Persson
Name:
E-mail: (optional)
Smile: smile wink wassat tongue laughing sad angry crying 

| Forget Me
Content Management Powered by CuteNews
Se alle de arkiverede nyheder her.

Kalender
Alle divisionsdommere inviteres af DU til opstartsclinic søndag d. 29/8 2010 i Fredericia Idrætscenter.

-
-

Webdesign, webshop & CMS fra Situs Internet - webbureau, hosting & hosted server.