|
|
|
- |
 |
|
Velkommen til Basketball Dommerforeningens hjemmeside
På
denne side finder du alt relevant som en basketballdommer
har brug for. Endvidere kan du købe dommertøj i Referee
shopen.
Nyheder |
|
Dag 2 - Lørdag 3/4 - Så er vi i gang
|
|
Dagbog fra FIBA's Candidate Clinic i Tyskland |
I dag skulle vi tidligt op og have løbetest. Så kl. 7:20 blev vi afhentet i en bus af ældre model (faktisk en af dem, som man kan se i amerikanske militær-film) og kørt til hallen, hvor vi skulle løbe. Alle mand undtagen én kom igennem testen, hvorefter vi kørte tilbage til Weinheim og et hurigt bad og morgenmad. Herefter havde vi vores første officielle møde, hvor FIBA Europe ved Richard Stokes og Miguel Betancour bød velkommen. Vi fik udleveret dommertrøjer og instrueret i, hvordan vi ville blive transporteret til dagens kampe og hjem igen. Jeg var blevet nomineret til at dømme Argentina – Frankrig sammen med en dommer fra Tyrkiet og en fra Østrig. Vores kamp var kl. 14:30, så efter mødet var der tid til at slappe lidt af på hotellet.
Turneringen som vi dømmer, er Albert Schweitzer Turnier, der er et uofficielt U18-VM med deltagelse af USA, Argentina, Brasilien, Kina, Japan, Australien, New Zealand, Grækenland, Israel, Italien, Tyrkiet, Frankrig, Spanien, Kroatien og selvfølgelig Tyskland, der stiller med både et U18 og et U17 hold.
Afgang til US Sports Arena kl. 12:30, og som navnet måske antyder, så er denne hal placeret inde på den amerikanske militærbase i Mannheim. Så vi er alle blevet udstyret med et stort legitimationskort, som vi skal have på ALTID!. Ved ankomsten til basen blev vi ganske rigtig tjekket af en amerikansk soldat i fuld udrustning og automatriffel. Vi ankom tids nok til at se det meste af kampen Israel-Spanien, hvorefter at jeg selv skulle på banen. Vores kamp var som tidligere nævnt mellem Argentina og Frankrig. Og her fik vi noget at se til, da holdene spillede forskelligt – specielt på fysiske plan. Frankrig vandt til sidst en sikker sejr, og vi gjorde det godt i en lidt svær kamp.
Efter et bad og lidt at spise kunne vi se resten af kampen mellem Australien og Grækenland. Herefter var der åbningsceremoni efterfulgt af en rigtig spændende kamp mellem USA og Kroatien i en mere eller mindre fyldt hal, hvilket nok var ca. 7-800 tilskuere, der sørgede for en super stemning. USA vandt til sidst med 2 point, hvorefter at turen gik tilbage til hotellet. I morgen starter vi med at mødes kl. 9:45 for at se video fra dagens kampe. Jeg vender tilbage i morgen aften.
MVH Bo |
|
|
Se alle de arkiverede
nyheder her. |
|
|
Kalender
Alle divisionsdommere inviteres af DU til opstartsclinic søndag d. 29/8 2010 i Fredericia Idrætscenter.
| |