Vedtægter for Basketballdommer Foreningen
NAVN, MEDLEMMER OG MÅL
§ 1
Foreningens navn er BasketBallDommer Foreningen.
Foreningens hjemsted er beliggende i Københavns Kommune.
Foreningen er en sammenslutning af basketball dommere i
Danmark.
Foreningen kan optage medlemmer som er enten A-, B-, eller
C-dommere under Danmarks BasketBall Forbund og har gyldigt
licens.
Ikke aktive dommere kan optages som passive medlemmer og på
bestyrelsens forslag kan foreningen udnævne æresmedlemmer.
§ 2
Foreningen har til formål at varetage, beskytte og fremme
basketball dommernes sportslige og økonomiske interesser, i
særdeleshed overfor Danmarks BasketBall Forbund og dets
underordnede organisationer.
Foreningen skal gennem sit virke øve indflydelse og søge
repræsentation i alle relevante organer, som beskæftiger sig
med basketball på divisionsniveau.
Foreningen skal søge at arbejde for indgåelse af kollektive
aftaler vedrørende ansættelsesvilkårene for alle
basketballdommere i Danmark.
Foreningen skal desuden deltage aktivt i debatten om
elitesportsudøveres vilkår i almindelighed og basketball
dommernes i særdeleshed og hermed blive en afgørende faktor
i forståelsen og udvikling af dansk basketball.
§ 3
Medlemskab tegnes for et år af gangen af den enkelte dommer
ved indbetaling af kontingent.
Kontingentsatserne er:
Ligadommere kr. 300,- pr. sæson
A-dommere kr. 150,- pr. sæson
B-dommere kr. 150,- pr. sæson
B-dommere (nyuddannede) kr. 0,- i første sæson de dømmer
C-dommere kr. 50,- pr. sæson
C-dommere (nyuddannede) kr. 0,- i første sæson de
dømmer
Passive medlemmer kr. 50,- pr. sæson
Medlemsperioden løber fra 1. juli til 30. juni i et givent
kalenderår.
BESTYRELSE § 4 Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på 7
medlemmer.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges af generalforsamlingen for 2
år, således at der i ulige kalenderår vælges 3 medlemmer og
i lige kalenderår vælges 4 medlemmer.
Generalforsamlingen vælger endvidere 1 suppleant.
Bestyrelsen konstituerer sig i sit første møde efter
generalforsamlingens afholdelse.
Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden med mindst 7 dages
varsel. Bestyrelsesmøder skal afholdes, når formanden eller
et bestyrelsesmedlem begærer dette.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 4 af medlemmerne
er inddraget. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt
stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme afgørende.
Bestyrelsen fører en beslutningsprotokol, som fremlægges på
møderne og underskrives af de fremmødte
bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen udpeger en sekretær til at føre
beslutningsprotokollen. Bestyrelsesmøder kan afholdes som
telefonmøder. Der udarbejdes referat af disse møder, og
dette indføres i beslutningsprotokollen, som fremlægges og
underskrives af de under telefonmødet tilstedeværende
medlemmer, når bestyrelsen samles på ny.
Bestyrelsen kan ansætte lønnet medhjælp.
§ 5 Dommerforeningen tegnes af den samlede bestyrelse eller af
formanden.
Bestyrelsen kan bemyndige en direktør til at kunne tegne
foreningen i alle anliggender vedrørende den daglige drift.
GENERALFORSAMLING § 6 Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle
Dommerforeningens anliggender.
Såvel ordinær som
ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 10 dages varsel.
Forslag fra medlemmerne skal for at komme med på
dagsordenen være indsendt senest 4 dage før generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen
ønsker det, eller når mindst 10 på generalforsamlingen
stemmeberettigede medlemmer indsender skriftlig begæring
herom til bestyrelsen. Begæringen skal være ledsaget af en redegørelse for de
forslag, der ønskes behandlet, i hvilket fald
generalforsamling skal indkaldes af bestyrelsen inden 14
dage efter, at bestyrelsen har modtaget begæringen.
Ved indkaldelse til generalforsamling skal der altid
medfølge en dagsorden.
Dagsordenen skal indeholde en specificeret angivelse af de
punkter, der agtes behandlet og kun de forslag, der er
optaget på dagsordenen kan afgøres på generalforsamlingen.
§ 7 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen
af september måned og helst i forbindelse med opstartsclinicen.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig med det antal
medlemmer, som møder frem.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst
indeholde følgende punkter:
1. Valg
af dirigent 2. Formandens beretning 3. Aflæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 4. Godkendelse af næste år budget 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af suppleant 8. Valg af revisor
9. Valg af DommerForeningens repræsentant til
Basketrigsdagen 10. Tid og sted for næste generalforsamling fastsættes af
bestyrelsen 11. Eventuelt
§ 8
Hvert medlem har en stemme på generalforsamlingen. Et medlem
kan ved medbragt skriftlig fuldmagt stemme på vegne af et
andet medlem.
Ved valg til bestyrelsen kan et medlem også vælges trods
fravær, såfremt denne skriftligt har tilkendegivet tilsagn
om at være indstillet på at lade sig vælge til det
pågældende organ.
Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt
stemmeflertal. Bortset herfra er de i § 9 nævnte tilfælde.
På generalforsamlingen vælges en dirigent til at lede
forhandlingerne. Dirigenten afgør alle spørgsmål om
stemmeafgivelse.
Desuden vælges en referent som fører referat over det på
generalforsamlingen passerede, som underskrives af
dirigenten efter generalforsamlingen.
VEDTÆGTSÆNDRINGER – OPLØSNING
§ 9
Ændring af vedtægterne kræver at mindst 3/4 af de afgivne
stemmer er til fordel for ændringsforslaget.
Vedtagelse af dommerforeningens opløsning kan kun ske, når
mindst ¾ af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til
stede, og når mindst 5/6 af de afgivne stemmer er for
opløsning.
I forbindelse med beslutningen om foreningens opløsning skal
alle foreningens midler efter bestyrelsens anvisning
udloddes til alment velgørende formål.
REGNSKAB OG REVISION
§ 10
Dommerforeningens regnskabsår løber fra 1. juli til 30.
juni. På hver ordinær generalforsamling forlægges et af
bestyrelsen og revisionen underskrevet årsregnskab med
tilhørende status.
På hver generalforsamling vælges 2 revisorer som er
ulønnede.
Revisionen skal have regnskabet tilstilet fra bestyrelsen
senest 2 uger før end den ordinære generalforsamling og skal
derefter gennemgå regnskabet og påtegne dette, inden det
forelægges for generalforsamlingen.
Generalforsamlingen kan bestemme, at der vælges en lønnet
revisor i stedet for eller sammen med de valgte revisorer.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
§ 11
Medlemmerne er forpligtet til at overholde dommerforeningens
vedtægter.
Bestyrelsen kan ved overtrædelse i henhold til ovenstående,
samt når medlemmer ikke har betalt kontingent, trods påkrav,
ekskludere de pågældende.
Ethvert ekskluderet medlem har ret til at indanke
spørgsmålet om eksklusionens gyldighed på førstkommende
generalforsamling.
Den til enhver tid lovlig valgte bestyrelse i
BasketBalldommer Foreningen, fritages for indbetaling af
kontingent for den periode som de er valgt for.
Nærværende vedtægter er vedtaget på dommerforeningens
ekstra-ordinære generalforsamling juni 2005 og revideret på den ordinære generalforsamling 29. august 2010. |